42 millioner mennesker arbejder hybridt i Europa

Der er potentiale i den nye arbejdsform, og mange virksomheder både i Danmark og i Europa er begyndt at implementere hybridarbejde.

- På europæisk plan arbejder næsten 42 millioner mennesker hybridt, og internationale undersøgelser spår om, at hybridarbejde er kommet for at blive, fortæller Christine Ipsen, lektor på DTU, der står bag en ny vidensrapport om hybridarbejde og det psykosociale arbejdsmiljø.

Før pandemien med nedlukninger og restriktioner så arbejdsforholdene markant anderledes ud, end de gør i dag. I 2019 havde 5,5 pct. af arbejdsstyrken i Europa mulighed for at arbejde hjemmefra. Allerede i 2020 var selvsamme tal steget til 12,3 pct. Det svarer til mere end en fordobling af personer, der har mulighed for at arbejde hjemmefra.

I 2020 lå Danmark på en femteplads over europæiske lande med den højeste andel af hybridarbejde og på en syvendeplads i 2022. Selvom Danmark har bevæget sig nedad på listen, er andelen af hybridarbejde steget fra cirka 35 pct. til lidt mere end 40 pct. På førstepladsen over lande med den højeste andel af hybridarbejde i 2022 ligger Holland med næsten 65 pct. af arbejdsstyrken.

Find og læs mere om undersøgelserne i vidensrapporten, der er bestilt og udgivet af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) og Arbejdsmiljørådet.

Danmark er et af de lande, der har flest erfaringer med hybridarbejde

Danmark er et af de lande i Europa, der har flest erfaringer med hybridarbejde. På det europæiske digitaliseringsindex (DESI) lå Danmark allerede inden COVID-19 på en tredjeplads. I 2022 havde Danmark bevæget sig helt op på andenpladsen.

Figur fra Vidensrapport om hybride arbejdsformer og det psykosociale arbejdsmiljø.

• Hent rapporten her (pdf)

- Danskerne havde statistisk set en fordel under diverse hjemsendelser og nedlukninger, fordi de fleste danskere i nogen grad allerede havde erfaringer med at arbejde på distancen. Det kunne f.eks. være erfaringer med onlinemøder eller andre digitale værktøjer til samarbejde, siger Kasper Edwards, seniorforsker på DTU, der også står bag vidensrapporten om hybridarbejde og det psykosociale arbejdsmiljø.

Det danske gennemsnit for erfaringer med hjemmearbejde er højere end det samlede europæiske gennemsnit. Arbejdsforhold og erfaringer med hybridarbejde varierer meget på tværs af landene. I nogle lande er det f.eks. ikke normen eller velanset at arbejde hjemmefra, og derfor har man her færre erfaringer med hybridarbejde.

Hybridarbejde er kommet for at blive

Internationale og nationale undersøgelser spår samme fremtidsudsigter: at hybridarbejde er kommet for at blive. Selvom mange både danske og internationale virksomheder allerede har gjort sig erfaringer med hybridarbejde, er der stadig meget at lære og udforske. Man skal holde tungen lige i munden for at få overblik over de muligheder, regler, krav, værktøjer og tendenser, der findes. Med den nye rapport om hybridarbejde kan man blive godt klædt på med viden og inspiration.

- Det kan godt svare sig at blive klogere på hybridarbejde. Internationalt forventes 30 pct. af den samlede europæiske arbejdsstyrke at arbejde hybridt i 2025, men allerede i dag sætter det nye krav til organiseringen og ledelsen af hybridarbejdet, siger Christine Ipsen.

Nye krav til organisering og ledelse af hybridarbejdet

Virksomheder står foran valg om, hvornår medarbejdere skal være på kontoret, hvornår det er okay at arbejde hjemme, og om der bør indføres “faste” ugedage på kontoret for at vedligeholde det gode arbejdsmiljø og de sociale relationer.

- At “gå på arbejde” betyder for mange, at vi tager ind på en fysisk arbejdsplads og arbejder side-om-side med vores kolleger. Men dét ændrer den hybride arbejdsform på, når virksomheder åbner for eksempelvis hjemmearbejde og fleksible arbejdstider, fortæller Kasper Edwards.

Medarbejdere sidder ikke nødvendigvis samme sted eller arbejder på samme tidspunkt længere. Det sætter nye krav til, hvordan arbejdet skal organiseres, hvordan ledere skal lede deres medarbejdere asynkront og på distancen, og hvordan arbejdsgiveren fortsat sikrer det gode arbejdsmiljø både på kontoret og på hjemmearbejdspladsen. Derfor kan der fra et arbejdsmiljøperspektiv være flere ting man skal have øje for, da det kan variere, hvor meget forskellige medarbejdere har gavn af hjemmearbejde.

- For eksempel skal medarbejdernes ønsker og behov for fleksibilitet overvejes i forhold til både opgavernes karakter og individuelle praktiske forhold, siger Christine Ipsen.

Opgavernes karakter: Forskellige jobs’ teleworkability varierer

Der kan være store forskelle fra funktion til funktion i forhold til, om jobbet og arbejdsopgavernes karakter er egnet til hjemmearbejde. Det defineres som et jobs “teleworkability”. Internationale undersøgelser viser bl.a. at supportfunktioner med gentagende arbejdsopgaver er blandt dem, der har et job med høj “teleworkability”, og derfor vil deres opgaver være nemmere at løse på hjemmearbejdspladsen.

Hvorvidt et jobs “teleworkability” er høj eller lav handler i høj grad om ledelse og organisering. Gentagende arbejdsopgaver kræver mindre supervision, mens beslutningstunge opgaver som udgangspunkt kræver mere ledelse og organisering.

Individuelle praktiske forhold: Pendlertid er den største motivation for hjemmearbejde

Den vigtigste personspecifikke motivation for hjemmearbejde er pendlertid. En international undersøgelse viser, at medarbejdere med mindre end 15 minutter til arbejdspladsen i gennemsnit har seks hjemmearbejdsdage på en måned, mens medarbejdere med mere end en times pendlertid i gennemsnit har 10 hjemmearbejdsdage på en måned. Således er det ikke nødvendigvis kun arbejdsopgavernes karakter, men også praktiske forhold, der kan påvirke mængden af hjemmearbejde.

Vidensrapport om hybridarbejde og de gode værktøjer

Med en fremtid præget af en stigende andel af hybridarbejde, og med flere forskellige forhold at have in mente når man organiserer hybridarbejde, er der brug for mere viden og gode værktøjer. Et forskerteam på DTU har udarbejdet en vidensrapport om hybridarbejde og det psykosociale arbejdsmiljø, som præsenterer hybridarbejdets mange facetter og problemstillinger.

I rapporten kan du læse mere om:

• Hybridarbejdet i tal: De store forandringer i arbejdet, som vi har oplevet i kølvandet på øget fleksibilitet og den hybride arbejdsplads.
• Hybridarbejdets muligheder og udfordringer samt “dem” og “os” tankegangen.
• Forskellige værktøjer, guides og gode råd til organiseringen og ledelsen af hybridarbejdet.
• Forskerteamets bud på nye og aktuelle perspektiver på fleksibilitet og hybridarbejde.
• Tendenser for den hybride arbejdsplads og arbejdsformen set i et større perspektiv.

Vidensrapporten er udgivet af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) og Arbejdsmiljørådet.