Kroppen og jobbet
Ansatte i den finansielle sektor bruger megen tid ved skrivebordet og ved skærmene.
Kroppen er skabt til bevægelse, ikke til stillesiddende skærmarbejde. Vi ved det godt - men alligevel er de fleste af os alt for dårlige til at skabe bevægelse og variation i det daglige arbejde på kontoret.
Fastlåste arbejdsstillinger og forkert udstyr gør, at for mange finansansatte døjer med smerter i skuldre, nakke, arme og hænder.
Variation og bevægelse
Det er ikke i sig selv farligt at have meget stillesiddende arbejde ved skærmen. Problemet opstår, når arbejdsstillingerne bliver fastlåste, og vi ikke får skabt de nødvendige variationer.
Men det er heldigvis muligt at gøre noget ved det. Det kan være i arbejdssituationen, hvor man skiftevis kan sidde ned og stå op, eller det kan være en kontakt til en kollega, hvor man vælger at gå hen til vedkommende i stedet for at skrive en mail.
Kom godt i gang
Nedenfor finder du viden, inspiration og en række materialer om ergonomi og fysisk arbejdsmiljø, der kan inspirere til, hvordan man får skabt bevægelse i det stillesiddende arbejde, og hvordan man ergonomisk får indrettet en god arbejdsplads.