Arbejdsmiljø i Finanssektoren

Nyheder


02-11-2021

Kampagne: Seksuel chikane - Hvor går grænsen?


Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet står bag kampagnen “Hvor går grænsen?”, der handler om at beskytte din arbejdsplads og dit arbejdsmiljø mod seksuel chikane.

 

Uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane skal forebygges og håndteres. Men det kan være vanskeligt at tage hul på emnet. Alle mennesker er forskellige, og vi har alle forskellige grænser for, hvad vi opfatter som seksuelt krænkende.

I 2019 lancerede Arbejdsmarkedets partnere og Arbejdstilsynet kampagnen ”Hvor går grænsen”. Den er blevet videreudviklet og opdateret, så den nu indeholder en række konkrete værktøjer, der har til formål at hjælpe ledere og medarbejdere med at sætte fokus på emnerne uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane samt forebygge og håndtere hændelser på arbejdspladsen.

For kun ved at sætte fokus på problemet og tage samtalen kan vi forebygge fremtidige sager om seksuel chikane.

Derfor indeholder den nye kampagne en række guides til, hvordan din arbejdsplads kan forebygge krænkende adfærd og tage hånd om sagerne, hvis de alligevel skulle dukke op.

Guides:

  • Guide til brug af dialogkort
  • Guide til at søge viden og sparring
  • Guide til den undersøgende samtale
  • Guide til at skabe en politik om uønsket seksuel opmærksomhed
  • Grib ind værktøj

Seksuel chikane, som vi ikke får snakket om, eller har uklare retningslinjer for, risikerer at øge risikoen for en lang række problemer. Herunder psykisk sårbarhed, stress og i sidste ende sygemeldinger, der kunne være undgået. Derfor er det et vigtigt emne at tage hånd om.

Du kan læse mere om kampagnen mod seksuel chikane her på BFA Finans webside

 

 


 
Kampagne: Seksuel chikane - Hvor går grænsen?
Back
Du har 0 dokumenter
på din download-liste
Vis liste
Hent dokumenter