Lederens egen trivsel
God ledelse er afgørende, når det handler om at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø. En forudsætning for at lederen kan udøve god ledelse er dog, at man selv trives i sin lederrolle og her spiller bl.a. indflydelse, mening, social støtte, belønning og krav i arbejdet en afgørende rolle.
Erfaringen viser, at der er lavere sygefravær og højere kvalitet i opgaveløsningen på arbejdspladser, hvor ledere og medarbejdere trives, og hvor der er en høj social kapital. Derfor har din egen trivsel i lederrollen betydning for hele arbejdspladsen.
Kom godt i gang
Overordnet er det arbejdspladsen og den øverste ledelse, som har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø - også for ledergruppen. Men som leder har du også selv et ansvar, og der er flere ting, du selv kan gøre for at styrke din trivsel. Læs mere i materialerne du finder nedenfor.